Antoine Marfan2019-01-30T10:24:21+00:00

Antoine Marfan

Antoine Bernard-Jean Marfan (June 23, 1858, Castelnaudary – February 11, 1942, Paris)

Syndrom opkaldt efter fansk børnelæge

MS er opkaldt efter en fransk børnelæge, Antoine Marfan, der i 1896 beskrev en 5-årig pige, hvis lemmer, fingre og tæer var lange og tynde, hvis muskeludvikling var dårlig og hvis rygsøjle havde en unormal krumning. Senere beskrev andre læger andre patienter, der udover at have de samme forandringer af skelettet også havde uregelmæssigheder i andre dele af kroppen.

Syndromets betegnelse

Som det er normalt i den medicinske verden, blev Marfans navn herefter brugt om personer, som man mente havde disse sammenfaldende symptomer. Ordet “syndrom” betyder, at et antal fysiske tilstande eller ændringer forekommer sammen ofte nok til, at læger kan genkende et samlet “mønster”; eller sagt på en anden måde: et antal symptomer, der tilsammen karakteriserer en vis sygdom. Det er dette “mønster” som er meget vigtigt, når man skal forstå Marfan Syndromets natur og årsager, samt forudsige sygdomsforløbet hos berørte personer og planlægge egnede behandlingsformer.