Fuglebryst (pectus carinatum)

Definition

Deformitet af brystkassen karakteriseret ved affladigelse fra side til side med et kamagtigt fremspringende brystben; brystkassens horisontale tværsnit er næsten trekantet.

Kommentar

Brystbenet er en 10-12 cm lang, flad knogle, der ligger fortil i brystkassens midtlinie. I fosterstadiet dannes brystbenet af en højre og venstre halvdel, der smelter sammen inden fødslen. Årsagen til fuglebryst er, at brystbenet ikke ved sammensmeltningen danner en flad knogle, men at der fremkommer en vinkel mellem de to halvdele. Herved fremkommer en tagryglignende frembuling af brystbenet, der i større eller mindre grad minder om brystbenet hos fugle. Deformiteten er betydelig sjældnere end tragtbryst og giver ikke symptomer fra hjerte eller lunger, men som ved tragtbryst kan der opstå psykiske gener.