Mitralklapinsufficiens (insuffecientia valvae mitralis)

Definition

Tilstand hvor mitralklappen (klapperne mellem venstre for- og hjertekammer) ikke lukker fuldstændigt i systolen.

Kommentar

Ved mitralinsufficiens slutter mitralklappen ikke tæt, og tillader blodet at løbe tilbage i forkammeret. Mange der har en sådan lækkende mitralklap, får ikke symptomer herpå, idet hjertet kompenserer for det. Hvis “lækken” derfor forbliver forholdsvis lille, er det som regel ikke nødvendigt med behandling. Hos omkring 10 % af alle med Marfan Syndrom giver denne tilbagestrømning af blod ved mitralklappen anledning til egentlige problemer. Dette i form af væsentlig stakåndethed ved motionsdyrkning eller måske endda i hvile, en hurtig eller uregelmæssig puls eller ekstrem træthed.

Ordforklaring

Systole: hjertets sammentrækningsfase