Tragtbryst (pectus excavatum)

Definition

Indsænkning af den nederste del af brystbenet.

Kommentar

Tragtbryst er medfødt og ofte ikke synlig i den tidlige barndom. Den bliver mere tydelig med alderen, især under den hurtige vækst i puberteten. Deformiteten fremkommer ved, at de forreste ender af ribbenene krummer bagud, inden de hæftes til brystbenet, der samtidig er presset bagud mod rygsøjlen. Herved opstår der en tragtlignende fordybning, hvis bund svarer til nederste spids af brystbenet. Deformiteten kan enten være en let fordybning i brystet til en hulning på størrelse med en knyttet hånd. Der er sjældent fysiske symptomer forbundet med tragtbryst, men der kan være store psykiske problemer forbundet med lidelsen, fordi personen har et anderledes udseende end andre.