Arv og testamente

Landsforeningen for Marfan Syndrom har siden 1991 hjulpet vores medlemmer med vidensdeling og afvikling af arrangementer, der gør det lettere at leve med Marfan syndromet. Vi prøver kontinuerligt at udbrede viden om Marfan Syndrom. Vi har hele tiden brug for midler for at fortsætte vores arbejde, og du kan gøre en stor forskel, hvis du betænker os i dit testamente.

Enkel og gratis oprettelse af testamente
For at gøre det så enkelt som muligt at oprette et testamente med donation til foreningen, har vi indgået et samarbejde med virksomheden Dokument 24.
Virksomheden tilbyder at oprette testamenter gratis, når vi er betænkt i testamentet.

Du kan oprette et testamente hos Dokument 24, hvor du fordeler arven, som du ønsker det.
Hvis du betænker os, så bliver testamentet gratis at oprette.
Besøg Dokument24 for at begynde dit testamente.

Start oprettelse af testamente
Oprettelsen af testamentet sker online, men du har også mulighed for at få hjælp til oprettelsen pr. telefon eller pr. e-mail.
Dette er også gratis.

Underskrift af testamentet
Når testamentet er oprettet, så modtager du det straks pr. e-mail. Herefter skal testamentet skrives under for at være gyldigt. Du kan enten vælge at skrive testamentet under som et notartestamente eller som vidnetestamente. De fleste vælger at skrive testamentet under som et notartestamente, da dette er det mest sikre. Du vil få hjælp af Dokument 24 til at træffe valget om underskrift. Vælger man at skrive under som et notartestamente, skal man forvente en udgift på ca. kr. 300,00.

Alle donationer er kærkomne
Landsforeningen for Marfan Syndrom vil sætte pris på store som små donationer gennem testamenter.

2019-12-09T13:06:04+01:00december 9th, 2019|